Kulturministeren søger unge, frivillige rådgivere
4. apr, 2012
Vil du være frivillig rådgiver for kulturministeren?
Uffe Elbæk søger sparringspartnere under 25 år til at give ham gode anbefalinger om ungdommens syn på fremtidens Danmark.
Kulturminister Uffe Elbæk efterlyser cirka 10 unge rådgivere, der kan vejlede og overraske ham med deres syn på kulturpolitik og det at være ung i Danmark.
"I skal give mig overraskende gode råd og skarpe anbefalinger om, hvordan unge ser på emner som medier, digitalisering, sport, iværksætteri, kulturscenen, kreative uddannelser, kulturinstitutioner. Kort sagt skal I give mig et indblik i, hvad kulturpolitik betyder for alle jer, som udgør fremtidens Danmark,” opfordrer Uffe Elbæk i sin pressemeddelelse.
Ansøgningsfristen er fredag den 13. april 2012.
Læs mere i DUF's nyhedsbrev
Tilbage